Historie

Tidligere udgjorde området en del af Leyersøen/Rörsøen, der oprindeligt var en stor sø. For århundreder siden blev søens naturlige afløb blokeret og erstattet af kanalen kendt som Lygte Å, der blev anlagt for at forbedre områdets vandforsyning. Lygte Å strakte sig fra Lygtens kro (Lygten) til Kongevejen (Lyngbyvej), og det sumpede område udvidedes til det område, der nu huser den grønne cykelsti, Mimersparken og Vingelodden i enden.

I 1800-tallet blev søens naturlige dræn blokeret og erstattet af en kanal kendt som Lygte Å for at forbedre Københavns vandforsyning. Søen blev omdannet til marskland i 1800-tallet. Kurveflettere fra København brugte området til at høste tagrør og siv.

Det udtørrede moseområde blev gradvist omdannet til jernbaneterræn ved anvendelse af jord fra Emdrup Bakke. Først blev Klampenborgbanen etableret i perioden 1863-1917, og senere blev Slangerup – København L (Lygten) [1906-1976] tilføjet. Den sidstnævnte startede som en privatbane, designet til daglige ekskursioner ud i sommerlandet for de økonomisk mindre velstillede københavnere. Disse to jernbaner omgrænser i dag det kvarter, vi kender som Vingelodden.

Foto: Mogens Falk-Sørensen, Stadsarkivets fotografiske Atelier

På grund af områdets afsides og isolerede beliggenhed med moseområde, losseplads og latrinærvogne, var det ikke et attraktivt kvarter. Tværtimod tiltrak det byens udskud, kendt som Lersøbøller, der foretrak at holde sig skjult. De siges at have skaffet sig indkomst ved at fange rotter og modtage en belønning fra staten pr. rottehale. Ved Lersøen lå også lossepladsen "Mamrelunden," hvor en gruppe table individer bosatte sig i det tætte pilekrat og skaffede sig daglige fornødenheder fra lossepladsen.

Fra cirka 1889 og frem til århundredeskiftet lå "sidessporet" omkring Vingelodden, der fungerede som Lersøens latrinstation. For at løse Københavns udfordringer med natrenovation. Latrinen blev lastet på togvogne ved stationen ved Lersøen. Disse togvogne fragtede latrinen ud til landmænd i Nordsjælland. I takt med at byen voksede, blev det nødvendigt at flytte latrinærstationen længere nordpå pga. lugtgener

Slangerupbanen blev etableret i henhold til loven af 13. april 1894 som en reel privatbane uden økonomisk støtte fra staten. I 1903 blev aktieselskabet A/S Slangerupbanen grundlagt. Arbejdet med at ændre landskabet og forberede jorden begyndte i 1904 og omfattede betydelige indgreb, især omkring Lersøen. Et imponerende antal på 100.000 kubikmeter jord blev flyttet fra Emdrup Bakke, hvilket markant forbedrede området ved at fjerne de sidste sumpede og mosede områder.

Området omkring Lersøen og Vingelodden gennemgår betydelige forandringer omkring århundredeskiftet, hvor der sker en rydning af området for at skabe plads til vej- og jernbaneanlæg. I 1904 anlægges Tagensvej i retning mod Bispebjerg, hvor der også kører sporvogne, samtidig med at Slangerupbanen indvies og bidrager med ny transportinfrastruktur. Som en del af disse omvæltninger nedlægges Latrinstationen ved Lersøen i 1906.

Fabrikkerne i området var afhængige af jernbanen, da de producerede tunge maskiner og anvendte materialer, der var vanskelige at transportere. Titanfabrikken og K. A. Hartmanns Maskinfabrik var blandt dem, der fremstillede tunge maskiner. Yderligere eksempler på fabrikker i nabolaget, der benyttede sig af tunge råmaterialer, som var udfordrende at transportere, omfattede General Motors, Lauritz Knudsen og Nordisk Elektronik Apparatfabrik.

Efter oprydningen af området mellem 1908 og 1913 blev Lersøparken etableret, samtidig med fremkomsten af haveforeningerne fra 1909 til 1920. I 1946 anlagde kommunen Lersøpark Allé, der skar igennem kolonihaveområdet og muliggjorde oprettelsen af Kolonihaveparken ved nedlæggelsen af nogle kolonihaver. Dette skridt var en del af kommunens bestræbelser på at øge parkforsyningen og skabe et offentligt tilgængeligt spadsereparkstrøg. Stibroen over Lersøpark Allé blev bygget i 1972, og Kolonihaveparken udviklede sig som et grønt bånd, der bevarede 420 kolonihaver, samtidig med at 135 haver blev nedlagt for at skabe det ønskede

Etableringen af haverne havde primært en social funktion og blev implementeret som en foranstaltning for at støtte de mest økonomisk trængende. Dette formål fremgår tydeligt af cirkulæret, hvor det blev specificeret, at havearbejdet skulle tjene til at forebygge absolut forarmelse snarere end at blive anvendt som et bidrag til direkte fattigforsørgelse.

Foto: Mogens Falk-Sørensen, Stadsarkivets fotografiske Atelier

I 1916 startede opførelsen af Lersøen Rangerstation med plads til 120 vogne, inklusive spor fra Tagensvej til Østerbro (Frihavnsbanen). Byggeriet blev udbudt i 1918, og anlægsarbejdet begyndte i 1920. Godsstationens sporanlæg var færdigt i 1924, og den nye rangerstation blev taget i brug den 1. juli 1930 med 7 kilometers spor. Bygningen indeholdt forskellige spor til persontrafik og gods, men stationen blev desværre påvirket af den økonomiske depression. 

Foto: Kaj Lund Hansen – Danmark set fra Luften

”De tre søstre” er et tidstypisk, klassisk boligbyggeri fra 1931, tegnet af et par af datidens bedste arkitekter, Kay Fisker og C. F. Møller.

Foto: Ukendt

I 1967 blev transit-rangerbanegården endelig nedlagt, og i en periode blev området brugt som en slags godsterminal for lokaltogene til Nord- og Kystbanen. Der var også en kamp for at bevare fragtmandshallerne i området. Den 24. april 1976 blev Lygten Station nedlagt, hvilket markerede afslutningen på jernbanetrafikken gennem Lersøen. Efter nedlæggelsen blev der diskussioner om fremtiden for området og dets bygninger, herunder forslag om at omdanne det til en park eller en kro.

Foto: Jernbane.dk (https://www.jernbanen.dk/)

I 1982 bliver der vedtaget lokalplan (nr. 39) for området mellem Rovsingsgade, Vermundsgade og Aldersrogade. Området bliver ændret fra  "…erhvervsområde til område for boligbebyggelse, med mulighed for indretning af forretningslokaler af rimelig størrelse for områdets beboeres behov samt institutioner og kontorlokaler, når dette sker uden at ændre områdets karakter af boligområde."